Vælg marked og sprog
  • Sweden
  • United Kingdom
  • Germany
  • Norway
  • Danmark
  • Finland
  • France
  • Belgium
  • Netherlands
  • United States
  • Australia
  • Italy
  • Spain
  • background Layer 1
    Japan
  • South Korea
  • International
07 maj 2012 17.24
  • Nyhed

Mange nyheder fra engcon!

engcon-koncernen – som består af engcon, Mählers og Drivex – fortsætter det høje tempo i udviklingsarbejdet. Vi har samlet en række nyheder, som er blevet lanceret eller er på vej ud.

Den nye 2-serie af tiltrotatorer

engcons nye generation af tiltrotatorer i 2-serien er nu ved at blive rullet ud. Først ude var EC226, som gradvist erstatter den trofaste EC20B, og derefter kommer EC219. Tiltrotatorerne i 2-serien er robuste, lette at betjene og har fået en øget tiltvinkel. De har hydraulikmotoren monteret på venstre side, godt beskyttet og synlig for operatøren, og er fuldt forberedt til centralsmøring og tilpasset til high-flow drejeled.

Kampagnen side

Ny grabbe til jernbaner

GR20RR (Grab 20 Rail Road) er en effektiv og aftagelig gribeklo. Den er specielt udviklet til det barske miljø i forbindelse med banearbejde, hvor eksempelvis tunge skinner skal trækkes og løftes af gravemaskiner.

Markedets sikreste styresystem

DC2 opfylder den nye sikkerhedsstandard ISO 13849-1, som stiller høje krav til alle de dele, der indgår i et styresystem, såsom hydraulik, elektronik og software. Sammen med engcons tiltrotatorer skaber DC2 et tryggere og sikrere arbejdsmiljø. DC2 giver blandt andet mulighed for bælte- og hjulstyring samt bomsving.

Kampagnen side

High-flow drejeled til krævende ekstraudstyr

Gravemaskiner udstyres med stadig mere flowkrævende ekstraudstyr, og det stiller helt andre krav til tiltrotatorerne end førhen. Det har engcon nu løst ved at udvikle et high-flow drejeled, som med garanti kan klare 120 liter/min. uden nævneværdigt effekttab eller varmeudvikling.

Flexiway – banebrydende nyhed

Flexiway fra Mählers er, som navnet antyder, en fleksibel diagonalplov, der kan klare de fleste forhold. Og ikke nok med det – med sin banebrydende konstruktion effektiviserer den pløjearbejdet på en radikal måde. Den er tilpasset til såkaldte sorte veje. Desuden kan ploven forskydes sideværts og er smidig på moderne veje med forskellige trafikforhindringer.

Ploven er også lettere end en almindelig diagonalplov og kører direkte på stålet. Takket være et hydraulisk regulerbart tryk kan ploven omstilles efter underlaget, eksempelvis tør asfalt eller hård is.

Opgraderede sideplove til lastbiler

Det er de tidligere storsælgere Sideplov 45 og HDU fra Mählers, som er blevet opgraderet i kraft af den nye B-serie. Den nye udformning bevirker, at plovene kaster sneen bedre og ”løfter” den over autoværn og brorækværk. Desuden er begge sideplovene blevet udstyret med en skruemonteret samlingsdel, der øger fleksibiliteten.

Nye dozerblade til lastbiler De nye dozerblade HB3-N (fast) og HB5-N (drejeligt) fra Mählers erstatter storsælgerne MS3 og MS5, der blev introduceret i år 2000. Blandt forbedringerne bemærkes det nye design, som giver en lavere indbygningshøjde. Dozerbladene monteres uden svejsning af chassisbeslaget og giver højere frihøjde i transportstilling. Kraftigere plader i bladene yder bedre modstand mod stød, slag og torsion.

MC2 – styresystem til både dozerblade og plove

Dette nye styresystem kan kombineres til drift af både dozerblade og plove. De fleste funktioner styres for en stor dels vedkommende med et joystick. Systemet kan eftermonteres og kan styre eksisterende udstyr. Betjening af alt udstyr sker så fra den nye styreenhed.

Opgraderet snelæsser

Den nye opgraderede LSV 275 er suveræn, når det gælder om at fjerne store mængder sne i en fart. Den robuste konstruktion er baseret på Arbrå/Mählers-slyngens populære og pålidelige konstruktion. Den nye, stærkere motor kan klare hårdt sammenpresset sne og is – samt de seneste miljøkrav.

Planerskovle i HD-version

Nu fås Drivex’ planerskovle PS250 og PS270 i Heavy Duty-udgave med gavlforstærkning og kraftigere skærstål. Skovlen har lang bund, så operatøren kan se skærstålet ved planering og finjustering. De har en skarp bagkant for optimalt resultat ved planeringsarbejder. Kan udstyres med forhøjningselement for ekstra stor volumen ved læsning af f.eks. sne, flis, affald og lignende.

Effektiv asfaltskærer

Skær asfalt effektivt og hurtigt med Drivex’ skarpe asfaltskærer, som lynhurtigt monteres på din skovl eller dine pallegafler.

404 - Siden blev ikke fundet

Vi kunne ikke finde den side, du søgte efter.

Der opstod en fejl

Prøv at indlæse siden igen, for at se, om fejlen opstår igen.

Der opstod en fejl

Der kunne ikke oprettes forbindelse til internettet. Kontroller, at din netværksforbindelse fungerer.