Allerede for to år siden kørte Markus Lövgren det proportionale styresystem DC2 med de nye joystick MIG2. Men dengang var han testpilot – nu er de i serieproduktion.
– Ja, de fleste af mine synspunkter og ønsker er nu gået i opfyldelse med MIG2, siger Markus med tilfredshed i stemmen.
Det er en solrig efterårsdag i Edsele i det nordvestlige Ångermanland. Her arbejder entreprenøren E Karlströms AB med et fiberprojekt, og opdragsgiveren er det kommunale Sollefteå Stadsnät.
I en af gravemaskinerne – en ny Hyundai 140W-9A udstyret med en engcon tiltrotator EC219 med gribeklo, det proportionale styresystem DC2 samt de nye joystick MIG2 – finder vi Markus Lövgren.
Markus har kørt gravemaskine jævnligt siden 1990, og på fuld tid siden 2004, han tøver ikke med at give sit besyv med om de nye joystick.
– MIG2 er fantastisk behagelige og ergonomiske. Håndledsstøtten er en stor fordel, eksempelvis ved kloakeringsarbejde, hvor man bruger joysticket meget ude i svingene samtidig med, at hjulstyring og tilt/rotering bliver brugt. Så behøver man ikke klemme på joystickene med håndgrebet, fortæller Markus.
For nærmere at beskrive situationen viser Markus, hvordan han må slippe en del af grebet på joysticket for at kunne køre med alle ruller. Så fremgår det tydeligt, hvordan håndledsstøtten er med til at holde hånden på plads ved de udgående gravebevægelser.
Joystickene er ikke helt nye for Markus. Han var med allerede for to år siden, da projektet blev startet op, og de første prototyper blev afprøvet.
– Ja, jeg var med dengang, og de fleste af mine synspunkter og ønsker er nu ført ud i livet.
Markus roser også funktionen, som gør det muligt at få fjernsupport af styresystemet DC2 via en app i mobiltelefonen.
– Det er en fantastisk tjeneste, som engcon tilbyder. Det sker, at jeg kobler mobilen op mod engcons support, og så kalibrerer de min tiltrotator fra deres kontor. Det sparer både tid og penge, i forhold til at sende en servicemekaniker ud, siger Markus, og runder jobbet af med at rydde en tilkørselsvej, hvor der for nylig er blevet gravet et fiberkabel ned, som skal give Edsele og omegn større internet-hastigheden.
Markus Lövgren, E Karlströms AB
404 - Siden blev ikke fundet
Vi kunne ikke finde den side, du søgte efter.
Der opstod en fejl
Prøv at indlæse siden igen, for at se, om fejlen opstår igen.
Der opstod en fejl
Der kunne ikke oprettes forbindelse til internettet. Kontroller, at din netværksforbindelse fungerer.