Vælg marked og sprog
  • Sweden
  • Australia
  • Austria
  • Belgium
  • Canada
  • Danmark
  • Finland
  • France
  • Germany
  • Ireland
  • Italy
  • background Layer 1
    Japan
  • South Korea
  • Netherlands
  • Norway
  • Spain
  • United Kingdom
  • United States
  • International
Number 1 slide-item
Number 2 slide-item
  1. First thumbnail
  2. Second thumbnail

En Komatsu med det hele

Skanderborg-entreprenør nøjedes ikke med at udvide maskinflåden med 11 ekstra tons – den nye gravemaskine fik også et ordentligt skud garniture.

Entreprenør Martin Ilsøe Vindelev holdt sig ikke tilbage med krydser på smørrebrødssedlen, da han bestilte ny gravemaskine hos Scantruck i Skive. Den
nye Komatsu PC228USLC-11 til entreprenørfirmaet Østjysk Entreprenør & Maskinstation i Skanderborg blev faktisk en af de maskiner, som Scantruck har
leveret med allermest udstyr.

”Jeg havde tidligere en 14 tons Komatsu gravemaskine. Den var jeg rigtig glad for, men der var behov for en større maskine med mange kræfter og en størrelse, der fortsat giver os mulighed for at pleje mindre kunder med mange forskellige
opgaver. Indimellem har vi opgaver, der ikke giver det store råderum, og så er det praktisk med en stor og tung maskine, som samtidig er kompakt”, forklarer Martin Ilsøe Vindelev om den nye maskine. Med en vægt på 25 tons er den tæt på dobbelt så tung som den gravemaskine, den har afløst. I øvrigt også en Komatsu, og så er der altså drysset ekstragrej med rund hånd ud over den gule japaner.

Anden farve var ikke sagen
”Jeg havde lejet en maskine i en periode, mens jeg ventede på at få den nye Komatsu. Det gav mig mulighed for at prøve en tiltrotator i en anden farve end den, jeg kendte. Den imponerede ikke. Jeg havde engcon på min gamle maskine, og jeg fandt
meget hurtigt ud af, at der ikke skulle andet end engcon på den nye. Det har jeg så fået med EC-Oil hurtigskift, så jeg kan blive siddende inde i kabinen og skifte redskaber. Det er rigtig godt, ikke mindst i den kolde del af året”, siger Martin Ilsøe Vindelev.
Tiltrotatoren er en engcon EC226 med S70 sikkerhedsfæste samt integreret gribeklo ” Grib20 ”.

Endvidere kan nævnes engcon ePS rotationssensor, samt det proportionale styresystem DC2 som inkluderer ergonomiske MIG2 joystick. Komatsu`en er endvidere leveret med specialskovle fra KST, Sortergrab fra Hollandske Pladdet monteret med engcon EC-Oil.

Meget kloakarbejde
Alt det avancerede grej skal for alvor komme til sin ret, når Martin Ilsøe Vindelev giver sig i kast med de mangeartede opgaver, som Østjysk Entreprenør & Maskinstation løbende møder i hele Midt- og Østjylland og i trekantområdet. Firmaet spænder
vidt med kloakarbejde, fældning af læhegn, nedbrydning og udgravning til nye huse.

”Der er meget kloakarbejde med separeringer og etablering af nye kloaker til boligområder. Entreprenørarbejde udgør størstedelen af opgaverne, men jeg kører stadig landbrugsmaskinstation ved siden af”, fortæller Martin Ilsøe Vindelev.

Nyt apotek i Viby
Når han nu ruller ud med en af de mest veludstyrede gravemaskiner, Scantruck har leveret, går den første tur til Viby ved Aarhus. Her skal maskinen medvirke til bygning af et nyt apotek ved det store butikscenter Mega Syd. Næste opgave handler om
etablering af sandpuder, regnvandsbassiner og meget mere i det østjyske, og ved Horsens Havn skal maskinen grave regnvandskanaler. Det er faktisk kun et års tid siden, Martin Ilsøe Vindelev blev selvstændig entreprenør med Østjysk Entreprenør & Maskinstation. Han overtog firmaet efter sine forældre, efter at han havde været daglig
leder siden 2011.

”Tidligere hed firmaet Ørting Entreprenør & Kloakservice, men det var for lokalt. Derfor ændrede jeg det til Østjysk Entreprenør & Maskinstation”, fortæller han.

"Det er rigtig godt, ikke mindst i den kolde del af året."

Martin Ilsøe Vindelev, Østjysk Entreprenør & Maskinstation

Udstyr på denne maskine

404 - Siden blev ikke fundet

Vi kunne ikke finde den side, du søgte efter.

Der opstod en fejl

Prøv at indlæse siden igen, for at se, om fejlen opstår igen.

Der opstod en fejl

Der kunne ikke oprettes forbindelse til internettet. Kontroller, at din netværksforbindelse fungerer.