Vælg marked og sprog
  • Sweden Swedish
  • United Kingdom English
  • Germany German
  • Norway Norwegian
  • Danmark Dansk
  • Finland Finnish
  • France French
  • Belgium French
  • Netherlands Dutch
  • United States English
  • Australia English
  • Italy Italian
  • Spain Spanish
  • background Layer 1
    Japan Japanese
  • International English

DC2-fjernsupport sparer tid og penge

David Anjou arbejder som maskinfører for Solliden Maskin AB, og er med til at skabe en helt ny bydel i Norrtälje havn. På tidspunktet for vores besøg var det vanskeligt at se, hvad resultatet ville blive, for hele området var et stort hul, hvor flere gravemaskiner gravede og gjorde klar til byggegrundene.

– Ja, det kan være svært at forstå, hvad der kommer til at være her, men når alt er færdigt, bliver det et fantastisk boligområde, siger David og peger ud over området, som er omgivet af et højt hegn. Bygherren Norrtälje kommune skriver på sin hjemmeside, at Norrtäljes nye bydel bliver en forlængelse og fordobling af byens centrum. Her skal der bygges parker, torve, kajstrøg med masser af plads til handel, rekreation, service og kultur. Der er også billeder, som viser, hvilket fantastisk område det bliver med havudsigt. Ved de mest eksklusive lejligheder vil der desuden blive mulighed for at ankre båden op ved lejligheden.

Med engcon er maskinen fleksibel

David arbejder primært med rørlægning og almindeligt funderingsarbejde med sin Liebherr 918 Compact hjulgravemaskine, og med vognen bliver maskinen en effektiv multimaskine, der både graver og flytter materiale.

– Det er altid rart, at jeg kan klare så meget af det selv og ikke behøver at ringe efter en dumper eller lastbil, så snart der skal flyttes materiale på området. Mens vi står og snakker, ringer en af anlægsarbejderne, som skal have lagt grus rundt om en brønd i nærheden. David triller hurtigt afsted, laster sin vogn, og et par minutter senere læsser han materialet af, hvor det var bestilt.

– Med engcons tiltrotator er maskinen mange gange mere fleksibel, fordi jeg kan arbejde, hvor pladsen er trang, uden hele tiden at skulle flytte gravemaskinen, siger David.

– Den indbyggede gribeklo gør det endnu bedre, og den er i mange situationer min bedste ven. Pludselig kommer David i tanke om, at gribefunktionen skal justeres, fordi den først lukker nogle tiendedele, efter han har sluppet rullen, som styrer gribekloen.

DC2 sparer tid og penge

En perfekt anledning til at teste engcons fjernsupport, idet David har engcons proportionale styresystem DC2. David henter appen DC2 fra Google Play Store, og så går vi i gang. David går ind i appen, klikker på knappen ’Bed om hjælp’ og får en kode og et serienummer. Derefter ringer David til Kalle Wedin hos engcons support, giver ham koderne og forklarer problemet. Kalle kobler sig op til Davids maskine fra sin computer i Strömsund og justerer værdierne, så gribekloen lukker, som den skal. – Fantastisk, det her sparer tid og penge, så jeg ikke behøver at tilkalde en servicebil eller køre gravemaskinen på værksted, siger David glad og får straks glæde af gribekloen, fordi et gammelt bundt opgravede elkabler skal sorteres og transporteres videre til genbrug. DC2 sparer tid, og tid er penge.

"Fantastisk, det her sparer tid og penge, så jeg ikke behøver at tilkalde en servicebil"

David Anjou, Solliden Maskin AB

Udstyr på denne maskine

404 - Siden blev ikke fundet

Vi kunne ikke finde den side, du søgte efter.

Der opstod en fejl

Prøv at indlæse siden igen, for at se, om fejlen opstår igen.

Der opstod en fejl

Der kunne ikke oprettes forbindelse til internettet. Kontroller, at din netværksforbindelse fungerer.