Vælg marked og sprog
  • Sweden Swedish
  • United Kingdom English
  • Germany German
  • Norway Norwegian
  • Danmark Dansk
  • Finland Finnish
  • France French
  • Belgium French
  • Netherlands Dutch
  • United States English
  • Australia English
  • Italy Italian
  • Spain Spanish
  • International English

Bygger cykelbaner med engcons nye EC209

Siden 2005 har Gravity Logic Inc. designet mountainbike-parker rundt om i verden.

Og da de stødte på engcons tiltrotator, fik virksomheden et reelt løft.

– På nogle strækninger bruger vi minigravemaskiner. Fordi vi opdagede tiltrotatoren fra engcon er vores arbejde ikke blot blevet langt nemmere, men også mere innovativt, siger Tom, ”Pro” Prochazka, en af de tre ejere.

Det var Daniel Söråker, der introducerede canadierne til kombinationen med Volvo minigraver og engcon tiltrotator. Han havde tidligere været medejer af Rigtec og arbejdede for et par år siden ved Järvsö cykelpark. Gravity Logic var tilfældigvis på stedet for at overvåge et nybyggeri på den bane, som de havde designet. De havde brug for en ekstra gravemaskine, og her fik Daniel lov til at træde til.

Canadierne blev så imponerede over Daniels arbejde og tiltrotatorens muligheder, at de bad ham komme til Canada og lave en demonstration. For Daniel var det lidt komisk.

– Mange af dem lignede spørgsmålstegn. De havde aldrig set noget lignende før. For os i Norden er en tilt­rotator en selvfølgelighed. Man bliver simpelthen sur, hvis nogen møder op til en opgave uden tiltrotator.

Flere baner

Siden da har Daniel bygget alle de cykelbaner i Sverige, som Gravity Logic har designet. Og i næsten et år er aktiviteterne blevet drevet fra hans nye selskab DS Entreprenad. Han har blandt andet bygget cykelbanerne i Järvsö, Lofsdalen, Salen og Säfsen. Han bruger en Volvo ECR88, som er udstyret med den kommende tiltrotator EC209, som Daniel testkører for engcons regning.

Og med hjælp fra Gravity Logic udbredes den ”nye” graveteknik i Nordamerika.

– Med almindelige konventionelle gravemaskiner kunne vi kun opnå et vist designniveau. Hvis det blev for kompliceret, ville det blive for dyrt. Med tilt­rotatoren kunne vi flytte grænserne for vores design i sikker viden om, at vi kan gøre det til virkelighed – inden for budgettet, siger Tom ”Pro”.

"Mange af dem lignede spørgsmålstegn. De havde aldrig set noget lignende før. For os i Norden er en tilt­rotator en selvfølgelighed."

Tom ”Pro” Prochazka, DS Entreprenad

Udstyr på denne maskine

404 - Siden blev ikke fundet

Vi kunne ikke finde den side, du søgte efter.

Der opstod en fejl

Prøv at indlæse siden igen, for at se, om fejlen opstår igen.

Der opstod en fejl

Der kunne ikke oprettes forbindelse til internettet. Kontroller, at din netværksforbindelse fungerer.