Vælg marked og sprog
  • Sweden Swedish
  • United Kingdom English
  • Germany German
  • Norway Norwegian
  • Danmark Dansk
  • Finland Finnish
  • France French
  • Belgium French
  • Netherlands Dutch
  • United States English
  • Australia English
  • Italy Italian
  • Spain Spanish
  • International English

15.000 timer og stadig i gang

Hvor længe holder en tiltrotator fra engcon? Det har Arto Alasaarela ikke noget svar på.

– Haha, det er den tredje maskine, som tiltrotatoren sidder på, siger Arto med et glimt i øjet.

Da vi besøger Arto Alasaarela i Kello i det nordlige Finland er det stadigvæk vintervejr, selvom marts nærmer sig.

– Det er mest snerydning, det drejer sig om nu, siger Arto undskyldende, eftersom vi ikke kan få ”action-billeder” af gravearbejde. Det kan ses på den velordnede gård, at Arto kan lide orden og ryddelighed. Og i garagen står en seks år gammel Lännen 8800E, der er som ny.

På gravemaskinen sidder en EC10 med monteret gribeklo, og den ser også ud som ny.

Faktum er imidlertid, at tiltrotatoren fra 2002 nu anvendes på den tredje maskine.

– Jeg anslår driftstiden til 15.000 timer. I løbet af den tid har jeg kun lavet løbende vedligeholdelse, udskiftet bøsninger og andre småting.

Svært uden tiltrotator

Arto startede sin egen virksomhed i 1986, hvor han købte den første rendegraver. Den første engcon-tiltrotator købte han i 1997, og med den udvikledes graveteknikken.

– Det ville være meget svært at gå tilbage til tiden før tiltrotatoren. Derudover bruger jeg den integrerede gribeklo utroligt meget, siger Arto.

Hans hovedbeskæftigelse i gravesæsonen er servicearbejde på forskellige byggepladser. Der kan han bruge den integrerede gribeklo til f.eks. nedrivningstræ, bundter med armeringsjern, rør og stolper.

På spørgsmålet om, hvordan han klarer at holde sine maskiner og sit udstyr i så god stand, svarer Arto, at det helt enkelt drejer sig om at anvende tingene fornuftigt. Og at løbende vedligeholdelse sikrer lang levetid, og at udstyret også ser bedre ud.

Arto mener underforstået, at hans maskiner er en del af firmaet, og at de viser, hvordan firmaet håndterer sagerne.

– Hvis man kommer med en hel og ren maskine og udstyr i god stand, så forstår kunderne, at arbejdet bliver udført efter samme model.

Udstyr på denne maskine

404 - Siden blev ikke fundet

Vi kunne ikke finde den side, du søgte efter.

Der opstod en fejl

Prøv at indlæse siden igen, for at se, om fejlen opstår igen.

Der opstod en fejl

Der kunne ikke oprettes forbindelse til internettet. Kontroller, at din netværksforbindelse fungerer.