Vælg marked
28 maj 2019 12.40
  • Pressemeddelelse

Engcon modtager pris som en af Sveriges bedst ledede virksomheder

Engcon har modtaget prisen 2019 Sweden’s Best Managed Companies, en pris der uddeles af Deloitte i samarbejde med Nasdaq. Prisen tildeles i år for første gang nogensinde i Sverige, og engcon er en af de tolv vindere.
– Jeg er enormt stolt, siger Krister Blomgren, administrerende direktør for Engcon Group.

Engcon, baseret i Strömsund, tildeles prisen fra Deloitte i samarbejde med Nasdaq og kan nu kalde sig en af Sveriges bedst ledede virksomheder. De virksomheder, der kan være relevante for udmærkelsen, skal være store virksomheder, som stadig er baseret i Sverige, og hvor hovedparten af aktionærer kommer fra samme land. Engcon er et godt eksempel på, hvordan et firma med afdelinger i flere forskellige lande, kan styres på en eksemplarisk måde fra Sverige.

– Det er virkelig dejligt at modtage prisen – det er et tegn på, at vi gør noget rigtigt. Jeg føler en utrolig stolthed over at modtage prisen, og den er vigtig for at vise, hvor stabil virksomheden er, og hvilken seriøs spiller vi er på markedet. Men det at vi har modtaget prisen betyder ikke, at vi bliver, hvor vi er, snarere tværtimod. Det er et bevis på, at vi er på rette spor, og prisen ansporer os yderligere til at fortsætte og blive et endnu bedre firma, siger Krister Blomgren, administrerende direktør for Engcon Group.

Best Managed Companies er en pris, der uddeles til private svenske virksomheder, baseret på kriterier, der bedømmer strategisk fokus, operationel kapacitet og økonomisk udvikling. Programmet blev grundlagt af Deloitte i Canada i 1993 og er siden blevet etableret i over 20 lande rundt om i verden. I Sverige er det første gang, prisen er blevet uddelt, og en uafhængig jury har udpeget tolv svenske virksomheder, der opfylder kriterierne. En af dem er Engcon.

– Vi er stolte over at kunne sætte fokus på disse tolv svenske virksomheder. De er alle meget succesrige virksomheder med en klar strategisk dagsorden og velfungerende interne processer, siger Therese Kjellberg, partner hos Deloitte og ansvarlig for Best Managed Companies i Sverige.

Kontakt:

Sten Strömgren, engcon Group | +46 [0]70 529 96 32

404 - Siden blev ikke fundet

Vi kunne ikke finde den side, du søgte efter.

Der opstod en fejl

Prøv at indlæse siden igen, for at se, om fejlen opstår igen.

Der opstod en fejl

Der kunne ikke oprettes forbindelse til internettet. Kontroller, at din netværksforbindelse fungerer.