Vælg marked
19 jun. 2015 16.26
  • Nyhed

engcon EC204, ny tiltrotator med gribeklo til gravemaskiner på op til 4 ton

engcon, verdens førende producent af tiltrotatorer, præsenterer i foråret 2015 den sjette tiltrotator i generation 2-serien. Det er EC204, som passer til gravemaskiner på 2-4 ton. En af de store nyheder, der adskiller forgængeren EC02B fra EC204 er, at den nye model kan udstyres med integreret gribeklo eller ekstra hydraulikfunktion.

– EC204 er et direkte resultat af kundeønsker, som nu er blevet virkeliggjort i form af et færdigt produkt, fortæller Martin Engström, forretningsudvikler hos engcon.

Martin Engström fortæller, at det i de nordiske lande er lige så almindeligt med tiltrotatorer på de mindre maskiner, som det er på de lidt større modeller, og mange af de kunder, som han og andre hos engcon har haft kontakt med de seneste år, har efterlyst en noget kraftigere model end EC02B, som på sigt vil blive erstattet af EC204.

EC204 har 45 graders tiltvinkel og kan med fordel udstyres med engcons proportionale styresystem DC2 med trinløs styring, maksimal præcision og mulighed for fjernsupport via mobilnettet.

For at sikre maksimal sikkerhed er tiltcylinderen som standard udstyret med slangebrudsventiler.

EC204 præsenteres for første gang i maj 2015 på den svenske messe Maskin-Expo. Salget på de nordiske markeder forventes at starte i efteråret 2015, mens det begynder i starten af 2016 for landene uden for Norden.

404 - Siden blev ikke fundet

Vi kunne ikke finde den side, du søgte efter.

Der opstod en fejl

Prøv at indlæse siden igen, for at se, om fejlen opstår igen.

Der opstod en fejl

Der kunne ikke oprettes forbindelse til internettet. Kontroller, at din netværksforbindelse fungerer.