Vælg marked

Det rigtige udstyr til holdet sikrer nye opgaver

Opgraderingen til en 25 tons Hitachi ZX250LC-6 giver kunderne den ideelle løsning for kloakmester Thomas Nørgaard.

Udlejning af et team – gravemaskine inklusiv en maskinfører og en rørlægger – har udviklet sig til et attraktivt forretningskoncept for kloakmester Thomas Nørgaard. Virksomheden fra Viborg har med en Hitachi ZX250LC-6 med engcon EC30 S70 tiltrotator med gribeklo, ePS rotationscensor, ss10 SVAB styring og MIG2 joystick, anskaffet sin hidtil største gravemaskine for at imødekomme den stigende efterspørgsel:

- Stadig flere kunder har behov for større maskiner til deres kloakprojekter, og muligheden for at kunne leje et komplet hold har vist sig at være den rigtige løsning for mange. Så flere af vores hold ser vi ikke i halve eller hele år, fordi de konstant er udlejet, men det er kun en del af forretningen. Byggemodning i Tyskland Thomas Nørgaards virksomhed får stadig mere egenproduktion og har i foråret været i Tyskland for at byggemodne og klargøre et stort areal til opførelse af luksus-sommerhuse:

- Vi kom ned til en mark, der var fyldt med træer, og lavede så alt forarbejdet til byggeriet af 15 luksussommerhuse på hver 300 m2. Opgaven med at etablere kloakker, stikledninger, fundamenter og sokler kom fra en fast samarbejdspartner, der finder byggegrunde og udvikler projekter. Næste gang var det yderligere 20 huse, og vores del af dette arbejde startede i maj måned, siger Thomas Nørgaard. De mange opgaver har bragt maskinparken op på 16 stk. med den nye 25 tons Hitachi, der blev valgt på basis af de gode erfaringer med en tilsvarende 21 tons maskine:

- Vores folk er glade for Hitachi, især hydraulikken, og det har stor betydning. De skal være tilfredse med deres maskiner. Ellers får jeg det helt sikkert at vide! engcon specifikationer: EC30 tiltrotator med gribeklo GR20, S70 hydraulisk skifte i bunden, ss10 SVAB styring, MIG2 joystick med rulle på bagsiden til betjening af kloen (MIG2 joystick, giver mulighed for funktioner i op til 3 ruller og 7 knapper i hvert joystick). Maskinen er leveret med TB14 800 mm graveskovl og GB29 2000 mm planerskovl i profil.

Se video af maskinen her
Lige nu kører denne maskine ved Horsens og arbejder på en omfartsvej.

"Stadig flere kunder har behov for større maskiner til deres kloakprojekter, og muligheden for at kunne leje et komplet hold har vist sig at være den rigtige løsning for mange."

Thomas Nørgaard

Udstyr på denne maskine

404 - Siden blev ikke fundet

Vi kunne ikke finde den side, du søgte efter.

Der opstod en fejl

Prøv at indlæse siden igen, for at se, om fejlen opstår igen.

Der opstod en fejl

Der kunne ikke oprettes forbindelse til internettet. Kontroller, at din netværksforbindelse fungerer.