Vælg marked

Historien om engcon – og satsningen, der lykkedes!

Virksomheden engcon etableret i 1990, men historien begynder egentlig fem år tidligere, da en opfinder fra Orust prøvede at få nogen til at starte en produktion af vippende og roterende aggregater til gravemaskiner.

Jobbet i virksomheden Noreco var det første for sønnen fra Strömsund, Stig Engström. Noreco lå i Umeå og var en servicevirksomhed til industrien. Og fordi Stig er en alsidig mand, arbejdede han med både konstruktion, produktion og markedsføring. Da opfinder Ulf Holmdahl kom til Noreco, havde han været rundt hos flere producenter for at få startet en produktion af sit patenterede drejende og vippende redskabsfæste. Spørger du Stig, husker han det, som var det i går – det var den 15. september 1985, og det var en rigtig aha-oplevelse. Stig kunne se potentialet.

Noreco gik i gang med produktionen af rotorer, som fik navnet Rotortilt. Det drejede sig om at få ubegrænset rotation, samtidig med at redskaberne kunne skråtstilles. Og produktionen begyndte så småt at tage fart – Noreco leverede samlet over 150 enheder.

– Men Rotortilten havde mange børnesygdomme, tingene kunne ikke holde til rigtig hård kørsel, og der var mange reklamationer, fortæller Stig. Derudover havde virksomheden også af andre grunde en anstrengt økonomi. Der var ganske enkelt ikke så meget plads at udfolde sig på i starten af 1990'erne.

engcon grundlægges

I 1990 tilbød Stig at overtage selskabet og fortsætte udviklingen af Rotortilt. Men timingen var dårlig, og Norecos ejere ønskede at fortsætte på deres egen måde. Stig hoppede fra og flyttede hjem til Strömsund, han brændte for sin idé og ville føre den et skridt videre. engcon blev født. Og Noreco gik konkurs et par år senere.

– Jeg tog ideerne med mig hjem og ville bearbejde dem. Min bror Ulf gik med ind som passiv medejer, men han fortsatte med at drive familiens vognmandsfirma. Selv havde jeg fået øje på manglerne i Rotortilten og lagde hele min sjæl i at forbedre produkterne, fortsætter Stig og tænker tilbage: men det var ikke så nemt.

For det var svært at få den til at fungere, som han havde tænkt sig. Et af problemerne var hydraulikken, og Stig ville løse det ved at gå over til at udvikle en helt mekanisk-elektrisk rotor. Det ville blive både billigere og enklere, hvis det fungerede. Det fungerede slet ikke. Efter meget frem og tilbage vendte han tilbage til hydraulikløsningen, som stadig er den, der gælder.

– Det var hårdt dengang i starten af 1990'erne. De første år drejede det sig om udvikling af produktet, og det gav jo ingen indtægter. Min personlige gæld voksede derimod dramatisk, fortæller Stig. Jeg havde ikke haft nogen indkomst i to år, og i september 1992 havde jeg brug for penge, så jeg begyndte at arbejde i et firma i Dorotea.

Kort efter at han var begyndt på arbejdet i Dorotea, indså Stig, at der ikke rigtigt var nogen fremtid der. Arbejdsopgaverne bestod i princippet i at reducere medarbejderstaben, og omkring julen 1992 meldte lysten sig til at komme i gang med engcon-projektet igen for alvor. Stig tog nye kontakter, og i 1993 startede en af folkene fra Noreco, konstruktøren Kjell Högberg, hos engcon.

– Kjell udarbejdede den løsning, vi har i dag, og EC20 gik i produktion. Og i begyndelsen var der ikke den store efterspørgsel, salget gik trægt. Produktet var ikke afprøvet, prototypen var nok heller ikke helt pålidelig, men vi var tvunget til at få salget i gang, siger Stig.

Tvivlsomme leveringstider

Stig havde nogle kæpheste, når det gjaldt engcon, og de hænger stadig ved i dag: Slutkunderne er de absolut vigtigste, der skal være plads til ekspansion på globalt plan og en stor del produktion på kontraktproduktion. Så da Stig skulle i gang med markedsføringen af den nye EC20, måtte hans mor og nogle andre sætte en direct mail sammen til 10.000 formodede kunder. 50 svarede, og der var faktisk fem, der købte.

– I begyndelsen var det lidt så som så med leveringssikkerheden, erkender Stig. Nogle kunder kom i klemme, hos nogle af dem slap tålmodigheden op, og de henvendte sig til konkurrenten, som havde købt Norecos konkursbo, husker Stig. Men nogle så rigtig positivt på vores udvikling. Den første, der købte en tiltrotator, Harry Persson, insisterede på at modtage fakturaen i 1993. Leverancen var beregnet til primo 1994. Det var jo et ønske, vi godt kunne efterkomme.

Nu gik det sådan, at Harrys hustru, som tog sig af økonomien, faktisk betalte forud, og pengene blev brugt til at færdiggøre tiltrotatoren. Men i januar skulle Degerberga Grus och Schakt have en rotator. Harry kunne se, at der var lang tid til foråret og gravemaskinesæsonen, så den kunde fik (og betalte for) Harrys aggregat. Her bagefter morer man sig meget over historien om rotatoren, der blev solgt to gange, og Harry føler med rette et vist medansvar for engcons succes.

På det tidspunkt var der kun to personer, der arbejdede i selskabet - Stig Engström og Jocke Markusson. I efteråret 1993 begyndte Monica Engström og i 1994 kom Håkan Wiik ind i billedet. Arbejdsfordelingen var klar – Håkan solgte, Stig og Jocke filede og skruede i garagen, og Monica holdt styr på tallene.

– i denne periode var vi så upræcise, som vi turde være, når det gjaldt leverancerne. Af og til skete det, at leveringsdatoerne var lige lovligt fleksible, og vi blev nødt til at strække sandheden en del. Til vores forsvar skal det siges, at vi var meget omhyggelige med at levere så gode ting som muligt, og hvis vores kunder fik problemer, kom vi dem til undsætning med det samme og løste problemet. Det var vigtigt dengang, præcis lige som nu.

Tag jeres skrammel og forsvind!

I starten havde engcon to entusiastiske sælgere på vestkysten, som lokkede Stig ned til en præsentation af tiltrotatoren på en stor gård uden for Åsa i Halland. Landmanden, der var omkring 50 år, så interesseret til, da rotoren skulle monteres på en af gårdens gravemaskiner. Pludselig dukkede landmandens gamle far op. Han undrede sig over, hvad der foregik, og hvad det var for mennesker, der var på besøg. Og landmanden prøvede at forklare sin gamle far, hvad der foregik, men manden hvæsede bare: Tag jeres skrammel og forsvind. Og sådan blev det.

– Det var helt klart, hvem der bestemte her! klukker Stig. Da det skete, var det næsten surrealistisk, men vi har grint rigtig mange gange af det siden.

I udlandet var tiltrotatorer et mere udbredt fænomen, end de var i Sverige. Om ikke andet mærkede Stig det, da han var på Bauma uden for München i 1995. Messen er en gigantisk begivenhed, og Stig bestemte sig på stedet: Han ville med på næste messe i 1998. I november 1997 ville engcon booke en plads til messen i maj. I god tid for at være sikre på en plads. Agenten tvivlede lidt på, om de ville få en plads, fordi engcon var lidt sent ude.

– Sent ude? Jeg syntes, vi var i god tid. Indtil agenten oplyste, at tilmeldingen startede i november, et år tidligere. Men de gjorde, hvad de kunne, og tilbød en plads ved østindgangen, ved siden af Caterpillars stand. Af og til er man heldigere, end man har lov til at være, konstaterer Stig. Vi tog pladsen og booker den hver gang.

At tage til sådan en messe på et stramt budget er en oplevelse. Første gang lånte man et telt, som sammen med udstillingsudstyr og tiltrotator blev pakket ned i Stigs Audi 100. For at få plads savede Stig lidt af teltstængerne, og til sidst kom de af sted. Bauma blev en succes. Demonstrationerne af tiltrotatoren med lejet gravemaskine og blå/gul skovl tiltrak mange mennesker, og engcon endte på omslaget til entreprenørtidsskrifter, der rapporterede fra messen.

Lodret opad

I 1993 havde engcon 3,5 medarbejdere og en omsætning på 600.000, i 1999 var medarbejderstaben på 12, og engcon fortsatte med at vokse. I 2008 var der ca. 100 ansatte i engcon, og virksomheden omsatte for 535 millioner. Selv om omsætningen var dykket under lavkonjunkturen i 2009, blev engcon udnævnt til årets gazellevirksomhed i 2009 af Dagens Industri. I dag er udfordringerne lidt anderledes, men alligevel lidt specielle. For internationaliseringsideen kræver en hel del eftertanke.

– Herhjemme er det entreprenøren (gravefirmaet), der ejer opgaven, men i England og Tyskland ligger ansvaret og incitamentet hos den, der regner tallene sammen – det vanskelige er at få dem til at indse, at fordelene kommer i form af øget konkurrenceevne og på længere sigt. Og at fremføre det budskab kræver god og klar argumentation, mener Stig.

Arbejdet med engcons internationale satsning fortsætter ufortrødent. Krisen, som både omverdenen og virksomheden har gennemgået, er alligevel forbigående – det gælder om at agere i rette tempo og fortsætte med at bevæge sig fremad.

– Jeg tror, at man skal være tilpas stædig, tro på sine mål og ikke fravige dem. Kombinér det med at være positiv og ryste modgangen af sig, så kommer fremgangen lige så stille. Det fungerer for mig.

404 - Siden blev ikke fundet

Vi kunne ikke finde den side, du søgte efter.

Der opstod en fejl

Prøv at indlæse siden igen, for at se, om fejlen opstår igen.

Der opstod en fejl

Der kunne ikke oprettes forbindelse til internettet. Kontroller, at din netværksforbindelse fungerer.